Energivejledning
Hvad er energipotentialet for jeres bolig?
Lad os lave en energiscreening af boligen. Vi kan hjælpe med at finde husets svage punkter og hvor det er muligt at foretage rentable forbedringer. Vi kan hjælpe jer med at få en helhedsvurdering af jeres bolig. Vi kigger ikke kun på om det er fornuftigt at skifte vinduerne. Vi kan også vejlede jer i hvordan man kan optimere varmeinstallationerne, lave beregninger på hvad en konvertering til en anden varmekilde kan betyde for jeres forbrug.
Et Energivejleder besøg tager typisk 2 timer. Vi starter med at snakke om jeres oplevelser i huset. Er der steder der er fodkoldt, er der problemer med skimmel eller har I overvejelser om at bygge væsentligt om? Efterfølgende tager vi en tur rundt i boligen både indvendigt og udvendigt, hvis der ikke er tegninger af boligen foretages der samtidig en opmåling af de enkelte bygningsdele.
Vejledning: Energirenovering af murermestervilla
Når besøget er afsluttet vil der efterfølgende blive lavet en Energiscreenings rapport, hvor forslag til forbedringer vil fremgå, samt beregninger for hvordan vi kan forvente at forbedringerne vil påvirke jeres varmeforbrug, samt hvad det kan betyde for jeres energimærke.
Til mødet skal I have følgende klar:
- Sidste års varmeforbrug, gerne for de seneste 5 år
- Tegninger af boligen hvis der er nogen
- Elforbrug
- Vandforbrug